OP

INTERVIEW

Disney•Pixar præsenterer nu OP, en animeret komedie om 78-årige Carl Fredricksen der opfylder sin drøm om et stort eventyr, da han binder tusindvis af balloner til sit hus og flyver væk til vildmarken i Sydamerika, kun for at opdage at hans største mareridt er blind passager på turen: en overoptimistisk 8-årig opdagelsesrejsende som hedder Russell.

Filmen har biografpremiere senere i år. Instruktør Pete Docter og producer Jonas Rivera mødtes for at diskutere denne opløftende komedie.

”Prøv venligst ikke dette derhjemme” joker instruktør Pete Docter, da han omtaler den meget imødesete udgivelse af Pixar Animation Studios 10’ende animationsfilm, OP. Filmselskabet tilbød journalister at se et 46-minutters klip af filmen og bagefter mødtes Docter og producer Jonas Rivera for at diskutere deres rejse ind i en film, som med sikkerhed vil løfte humøret hos børn og unge sjæle.

Carl Fredricksen, en 78-årig gnavpotte, føler at livet måske er gået ham forbi. For at opfylde et løfte han gav sin afdøde kone, begiver han sig ud for at opfylde sin drøm om et stort eventyr ved at binde tusindvis af balloner til sit hus og flyve væk til vildmarken i Sydamerika – kun for at opdage at han utilsigtet har medbragt en meget snaksaglig og frustrerende munter 8-årig dreng som hedder Russell.

Docter og Rivera indrømmer, at en gammel mand måske virker som den mest usandsynlige figur til at underholde publikum. ”Vi vidste det var en risiko, men der er mange eksempler på gnavne, gamle figurer”, siger Docter. ”En gnaven gammel mand, føltes bare spændende. Der er mange underholdende muligheder. Det havde desuden ikke været brugt endnu. En vigtig ting for os hos Pixar er, ikke at lave det samme igen, og eftersom dette er den tiende film, bliver det i stigende grad en udfordring.”

Efter Pixars stribe af kritikerroste og kommercielle hits, som Toy Story, Find Nemo, De Utrolige, Biler, Ratatouille og WALL·E, ved Docter og Rivera at alle forventer, at de skal lave det næste animerede hit. Selvom de indrømmer, at de forsøger at tage det roligt, så mærker de presset. Deres opskrift på succes er at lave film, som de selv elsker og som vil både underholde og ramme følelserne hos publikummet.

Docter og Rivera stillede sig selv et meget enkelt spørgsmål mens de lavede filmen, ”Hvad giver vi publikum, som de kan tage med hjem?”. Det er denne tilgang som har gjort dem til to af Pixar Animation Studios mest formidable talenter.

Pete Docter
Foto af Pete Docter, instruktør af OP.

Docter begyndte hos Pixar i 1990 og var en del af det originale hold ansvarlig for at udvikle historien og figurerne til Toy Story, og han arbejdede også som supervising animator på filmen. Han var storyboard artist på Græsrødderne og skrev den oprindelige historie til Toy Story 2. Docter debuterede som instruktør med Monsters Inc., som blev nomineret til en Oscar® for bedste animationsfilm. Som en af Pixars vigtigste kreative medarbejdere, stod Docter bag udviklingen af historien til Disney•Pixars Golden Globe® og Oscar®-vindende film, WALL·E. Docter var nomineret til en Oscar® for bedste originale manuskript.

Jonas Rivera
Foto af Jonas Rivera, producer af OP.

Rivera blev ansat hos Pixar i 1994 som produktionsassistent på studiets første spillefilm, Toy Story. Efter at have arbejdet på næsten alle Pixars spillefilm, har Riveras kunnen og ekspertise givet ham mulighed for en større roller for hver at studiets produktioner. Senest var Rivera production manager på den Golden Globe® vindende spillefilm Biler.

Da duoen gik sammen i 2004 for at begynde arbejdet på OP, vidste de at figurernes udseende ville blive et artistisk gennembrud for animation, større end noget de havde set tidligere. Docter husker, ”Vi har disse utrolige tekniske instruktører som ved hvordan man laver stort set alt, og på denne film sagde vi, ’Vi vil have at i skal gøre alting forkert!’ Se bort fra hvordan ting fungerer i den virkelige verden. Udseendet var meget vanskelig at opnå både artistisk og teknisk. Forhåbentlig er det noget som ikke er åbenbart men usynligt.” Rivera tilføjer, ”Vi ville ikke have virkelighed, vi ville have karikatur. Det er lidt mere inspireret af det gamle Disney.”

Filmens udseende var så vigtigt for Docter og Rivera, at det kreative team bag OP rejste til den sydamerikanske vildmark for at sikre, at landskabet i filmen var perfekt. Filmens fiktionelle baggrund, Paradise Falls, blev første gang tegnet på toppen af et bjerg hvor Brasilien, Venezuela og Guyana grænser op til hinanden. De valgte stedet fordi de havde brug for et isoleret sted hvor Carl kunne blive fanget uden nogen udefrakommende indflydelse, så han kunne udvikle sig som figur. ”Disse bjerge er flere kilometer høje og man kan ikke komme op eller ned,” siger Rivera. ”Denne lokation føltes som et spændende sted, fordi det er en forsvundet verden og meget afsondret, hvilket også er med til at sætte stemningen for en eventyrisk film.”

Docter og Rivera gør et perfekt job med også at sætte den følelsesmæssige tone. Gennem et kort men gribende klip i starten af filmen, bliver det følelsesmæssige fundament etableret, hvilket er grundlaget for historien. Gennem et glimt af det charmerende forhold mellem Carl og hans kone, Ellie, får vi at vide at Carl var ballon sælger. Sammen havde de en stor drøm – en eventyrrejse til Paradise Falls. Men som livets små uventede plager kom i vejen, blev deres drømme aldrig til noget. Efter Ellies død isolerer Carl sig fra den øvrige verden. Efter den hårde erkendelse af, at han aldrig opfyldte hendes ønske, begynder han straks at gøre noget for at holde drømmen i live. Det er fra denne meget virkelige, menneskelige sammensætning, at seriøst tossethed opstår, og det er der tilsyneladende ingen mangel på.

Filmens tale leveres af talenterne Ed Asner (TV’s “Mary Tyler Moore,” TV’s “Lou Grant”), Christopher Plummer (Inside Man, A Beautiful Mind), Delroy Lindo (Gone in Sixty Seconds, Get Shorty) og John Ratzenberger (WALL•E, Monsters, Inc.). Mange unge talentfulde skuespillere var til audition på rollen som den 8-årige opdagelsesrejsende, Russell. Men det var overraskende nok broderen til en ung skuespiller, som egentlig bare var med, der endte med at få rollen. ”Alle de unge skuespillere, vi hørte fra, var gode, men de lød bare for pæne,” siger Docter. ”Vi blev forelsket i denne dreng, Jordan Nagai, som kom sammen med hans bror. Han begyndte bare at tale om fodbold og karate træning og vi sagde ’det er ham!’ Han havde denne gode ikke-skuespiller charme. Det var lige meget hvad han sagde. Jeg smilede ved at lytte til hans stemme. Han var så virkelig.”

Da de bliver spurgt om, hvad de håber at opnå med OP for både dem selv og filmstudiet, siger Rivera, ”Forhåbentlig virker den som en action-eventyr film, men knap så hård som nogen af de film der er ude i dag. Vi håber denne film er en fortsættelse af den rejse de tidligere Pixar film begyndte, men på samme tid ser tilbage til fortiden og bruger de ting vi elsker fra klassikerne.”

Filmen har forventet premiere i Danmark den 2. oktober og vil også blive præsenteret i Disney Digital 3-D™ i udvalgte biografer.

Hvis resten af filmen er lige så charmerende og underholdende som de første 46 minutter, kan vi være sikre på at tingene nok skal gå ”op” for Pixar endnu engang.

OP

  • INTERVIEW

  • HANDLING

  • VIDEO: TRAILER

  • VIDEO: INSTRUKTØREN

  • VIDEO: BAG FILMEN

  • VIDEO: PIXAR

  • FOTOS FRA FILMEN

  •