BAG FILMEN
Med ‘Alices…’ succes blev Carrol (i øvrigt et pseudonym for matematik-læreren Charles Lutwidge Dodgson på Christchurch University i Oxford) sin tids
mest læste børnebogs forfatter. Seks år senere fulgte han succesen op med “Through the Looking-Glass, and What Alice Found There,” der blev endda endnu
mere populær end sin forgænger. I dag udgives de to bøger som regel samlet under titlen ’Alice in Wonderland’ og indflydelsen gør sig stadig gældende i
alt fra musikvideoer til film, tegneserier og computerspil.
ALICE (Mia Wasikowska) er en fremmelig, selvstændig 19-årig kvinde, der dog føler sig en smule underlagt sine medsøstres snæversynede livssyn i
Victoriatidens aristokratiske London. Alice Kingsleigh er med andre ord usikker på, hvordan hun skal veje sine drømme mod sin families forventninger.
Hendes skæbne befinder sig i Underland, et sted hun sidst besøgte som barn (og kaldte Wonderland). Men i sin nuværende alder har hun ingen erindring om
hverken landet eller dets beboere. Så endnu en gang falder hun med chokerende fart ned i kaninhullet og vender tilbage til Underland, hvor hun møder sin
barndoms gamle venner, herunder Absolem, Cheshire Cat, Tweedledee & Tweedledum, og – selvfølgelig - the Mad Hatter. Hun er naturligvis overbevist om, at
det er en drøm, mens hun forstørres og formindskes et par gange. Men da hun møder et par af Underlands knap så rare indbyggere og bliver spurgt om hun
vil være med til at kæmpe for det fantastiske land, er hun ikke sikker på, om hun er klar til at møde udfordringen. Den australskfødte Wasikowska har
tidligere spillet med i bl.a. ”Skin”, ”September” og ”Rogue” (alle 2007) og fra 2011 i Gus van Sants nyeste film, samt titelrollen som Jane i ”Jane
Eyre” (2011). Den danske stemme skyldes Marie Søderberg.
THE MAD HATTER (Johnny Depp) har ikke alene hjertet på rette sted, men hans konstant skiftende humor er også direkte til at aflæse på hans ansigt og
holdning. Han har spændt ventet på Alices tilbagevenden og er uden sammenligning hendes største ven og fan, der tror betingelsesløst på hende, hvor andre
begynder at tvivle på hendes mod. Hatter er frygtløs og er ikke blev for at beskytte Alice på sin egen bekostning. Engang var han den stolte hattemager
for White Queen, men er langsomt blevet forgiftet og småkulret af kviksølvforgiftning, der er en normal erhvervsrisiko for hattemagere: “Jeg har altid
opfattet the Hatter som en tragisk figur”, siger Depp. “Han er på mange måder et offer; kviksølvet har sikkert sin del af skylden, men der er også andre
tragiske træk i hans fortid i denne version af historien, der tydeligt mærkes i figurens karakter”.
“Jeg har altid været vild med bogen”, siger Johnny Depp, der spiller The Mad Hatter: “Den er så kreativ, innovativ og litterært forud for sin tid, at
den stadig er lige så brillant, fornyende og interessant, som den var ved sin udgivelse for snart 150 år siden. Jeg er fuldkommen overbevist om, at
Lewis Carroll ville være begejstret for filmen, fordi den er lavet med så stor respekt og kærlighed til det oprindelige materiale”, siger Depp. Vi kan
stadig kende hans oprindelige univers og persongalleri, men nu med Tim Burtons opdaterede vision – der mange steder kan ses i 3D – løftes den
respektfuldt ind i det 21. århundrede.”
IRACEBETH, THE RED QUEEN (Helena Bonham Carter), er Underlands tyranniske monarkise og en sammensmeltning af Queen of Hearts fra “Alice’s Adventures
in Wonderland” og Red Queen fra “Through the Looking-Glass”. Med sit let forstørrede hoved, eksplosive temperament og forkærlighed til konstant at true
med at kappe roen af sine nærmeste, hersker hun over sine undersåtter på en ledelsesstil af ren frygt. ”Der er ingen tvivl om, at hun har emotionelle
problemer”, siger Bonham Carter. “Der skal stort set ingenting til at hun mister besindelsen og hun har nærmest tålmodighed som en 2-årig med DAMP.
Hendes lillesøster, White Queen, er den retmæssige hersker til den trone, som Iracebeth engang stjal fra hende. Den danske stemme leveres af Sofie Gråbøl.
“En af grundene til, at Lewis Carrolls figurer fungerer så godt på film, er, at de er så forrygende udtænkt, at der ikke bare én entydig måde at
spille dem på”, siger Anne Hathaway, der spiller The White Queen. ”Fordi Carroll legede med såvel ord, som koncepter og fordi samtlige figurer appellerer
til fantasien, føler jeg næsten, at der må findes lige så mange fortolkningsmuligheder, som der er mennesker på jorden; alt er præcis, hvad man selv gør
det til.”
MIRANA, THE WHITE QUEEN (Anne Hathaway), er Red Queens yngre søster, der tilsyneladende er sødere end chokolade og indbegrebet af uskyld, men under
overfladen lurer der en snert af stålhvæsset beslutsomhed: “Hun kommer fra det samme DNA som Red Queen,” siger Hathaway, “hun flirter helt klart med den
mørke side af sit sind, men er så bange for at gå for langt, at hun gør sig stor umage for virke lys som xenon og lykkelig som en lottovinder. Men hun
lever stadig i Underworld i frygt for, at hun en dag ikke vil være i stand til at kontrollere sine mørke sider”. Da Alice vender tilbage til Underland
tager the White Queen hende under sine vinger og tilbyder at beskytte hende mod det onde, men hendes motiver er ikke helt fine i kanten...
ILOSOVIC STAYNE, THE KNAVE OF HEARTS (Crispin Glover), er general for Red Queens hær; den over 2 meter høje, arrede og enøjede kriger (med en
hjerteformet klap for sin tomme venstre øjenhule), Stayne, er en arrogant, uberegnelig type, der blindt følger selv Red Queens mindste ordrer. Han er
den eneste, der kan pacificere hende og har en beroligende effekt på hendes dramatiske humørsvingninger: “Jeg er den udøvende magt for Red Queen”, griner
Glover, ”og da Red Queen har en del hidsige reaktioner over for sine omgivelser, har min figur behov for særlige diplomatiske evner”. - Men hans mørke
sider kommer først for alvor frem i paladsets dunkle, skyggefulde gange...