Kongelige til European Film Awards i København
Når hele den europæiske filmverden samles i København ved årets European Film Awards 6. december 2008 vil det for første gang være med deltagelse af
et europæisk kongehus. Deres Kongelige Højheder, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, vil være blandt de 1500 gæster ved det stjernespækkede show,
der finder sted i Forum. Her vil Kronprinsparret være i selskab med ikke bare den danske filmbranche, men hele Europas største film navne. Tidligere
deltagere ved European Film Awards tæller stjerner som Sean Connery, Penelope Cruz, Roman Polanski, Pedro Almodovar og Mads Mikkelsen blandt mange
mange andre.
Det er den 21. gang de prestigefyldte European Film Awards bliver uddelt, og første gang showet finder sted i Skandinavien. Blandt de tidligere
værtsbyer har været Berlin, Paris, Rom, Barcelona og London. Showet transmitteres til 61 lande.
Inden det store gallashow vil publikum have mulighed for at stifte bekendtskab med en række af de nominerede film under European Film Week og i hele
november vil en serie af de seneste 20 års bedste europæiske film rejse landet rundt.
European Film Awards præsenteres af European Film Academy og EFA Productions i samarbejde med EFA08 ApS og Copenhagen International Film Festival
med støtte fra Københavns Kommune, Det Danske Filminstitut, Region Hovedstaden, Nordisk Film Fonden, WOCO, Den Danske Filmbranche, Frederiksberg
Kommune og Fonden til Markedsføring af Danmark (under ansøgning).
Kilde: Copenhagen International Film Festival
Dato: 07-02-2008