NYHEDER

Metallica dokumentar og Lars Ulrich i Palladium

I forbindelse med Metallicas koncert i Parken den 26. maj giver TV 2 Hot Doks i samarbejde med Andersen Film, Miracle Film Distribution og Nordisk Film Biografer TIRSDAG D. 25 MAJ publikum en enestående mulighed for at møde Lars Ulrich og formentlig resten af Metallica til et intimt arrangement i Palladiums store sal af METALLICA: SOME KIND OF MONSTER - Vinder af Natfilmfestivalens publikumspris 2004.

Arrangementet starter kl. 23.00. Der vil herefter være en Q&A session før filmens start med rockanmelder Steffen Jungersen, B.T. og nogle af rockmusikkens største legender.

Forsalget til denne begivenhed er startet i Palladium på tlf. 70 13 12 11

Prisen er 150 kr. pr. billet og inkluderer en øl eller vand før filmen.

Filmen vises med danske tekster.

 

Kilde: Miracle Film Distribution
Dato: 13-05-2004