There Will Be Blood

Med Daniel Day-Lewis, Martin Stringer, Dillon Freasier.

Familiesagaen ”There will be Blood” er en storslået, episk beretning om skæbne, sammenhold, magt og olie omkring århundredeskiftet under den californiske olierush. Her udvikler den stædige og ambitiøse Daniel Plainview (Daniel Day-Lewis) sig fra en småsølle, middelmådig sølvgraver og enlig far til en iskold, hensynsløs oliemagnat. Da Plainview får et tip om, at der ligger et hav af olie lige under ørkensandet i den støvede californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn, H.W. (Dillon Freasier), for at søge lykken. Under den vindblæste lille samling huse, hvor den åndelige styrke og inspiration skyldes den karismatiske unge prædikant, Eli Sunday (Paul Dano), finder Plainview og H.W. præcis det sorte guld, de er kommet efter. Men samtidig med, at olien skaber dem en gigantisk familieformue, forbliver intet andet det samme. Små konflikter vokser sig hurtigt større og mens magten tager over, forsvinder alle andre menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold, drømme. Selv det ellers så ubrydelige bånd mellem far og søn rives over i en skrupelløs, oliesmurt malstrøm af korruption, bedrag... og mord... Paul Thomas Andersons storslåede familiesaga er - som hans tidligere film - en overvældende oplevelse for både syn og sanser.

I Biograferne:22 Februar 2008
DVD Leje:29 Juli 2008
DVD Købe:29 Juli 2008
Blu-Ray:29 Juli 2008
Links: Køb DVD hos MovieZoo.dk * Køb Blu-Ray hos MovieZoo.dk