Transformers

Med Shia LaBeouf, Megan Fox, Josh Duhamel, Jon Voight.

Sam bliver vred, da han ser sin bil køre væk. Nogen har stjålet den, og han forsøger at løbe efter dem. Da en politibil kører op på siden af ham, regner han med, at hjælpen er nær, men han kan godt berede sig på et chok. For øjnene af ham forvandler bilen sig til en gigantisk robot - en meget truende robot. I sidste øjeblik dukker Sams bil op igen. Uden fører. Og så forvandler den sig også til en robot! Helt uforvarende er Sam og hans veninde Mikaela endt i skudlinjen i en krig mellem to racer af robotter, der har bekæmpet hinanden i umindelige tider. Decepticons tørster efter herredømmet over hele galaksen, mens Autobots forsøger at forhindre det. Og menneskene... de er mest i vejen. Sams Camaro - eller rettere Autobot Bumblebee - vil imidlertid gerne være venner med Sam og Mikaela, selv om han kommunikerer ved hjælp af sange på bilradioen. Michael Bay har taget 80’ernes store legetøjsfænomen ”Transformers” under behandling i et medrivende actioneventyr, hvor fans af Autobots og Decepticons vil få et gensyn med Optimus Prime, Megatron samt naturligvis Bumblebee... assisteret af bl.a. Shia LaBeouf, Megan Fox, Tyrese Gibson, John Turturro og Jon Voight, som de mennesker, der bliver involveret i robotternes krig.

I Biograferne:4 Juli 2007
DVD Leje:4 December 2007
DVD Købe:4 December 2007
HD-DVD:4 December 2007
Links: Køb DVD hos MovieZoo.dk * Køb HD-DVD hos MovieZoo.dk

 


Foto: © DreamWorks LLC and Paramount Pictures.


Foto: Robert Zuckerman © DreamWorks LLC and Paramount Pictures.