 |
Spurven
(LA VIE EN ROSE) Med Marion Cotillard, Sylvie Testud, Gérard Depardieu.
Fra Paris’ barske og kummerlige gader til det strålende rampelys i New Yorks mest glamorøse koncerthaller. Edith Piafs liv var en konstant kamp for
at synge og overleve, at leve og at elske. Hun voksede op i dyb fattigdom, omgivet af ludere og alfonser, men hendes magiske stemme gjorde hende til
stjerne på begge sider af Atlanten. Hendes lidenskabelige affærer og venskaber med tidens største navne - Yves Montand, Jean Cocteau, Charles Aznavour,
bokseren Marcel Cerdan, Malene Dietrich - gjorde hende landskendt ligesom hendes uforglemmelige live-optrædener og smukke fortolkninger af sange, der
gjorde hende berømt over hele verden: La Vie en Rose, Milord, Hymn to Love og mange flere. Filmen fortæller livshistorien om Edith Piaf, Spurven, som
hun blev kaldt, der i sit dristige forsøg på at tæmme sin tragiske skæbne, kom til at flyve så højt, at hun brændte sine vinger. |