Silkevejen

Med Ellen Hillingsø, Jens Jørn Spottag, Niels Barfoed, Bodil Jørgensen.

Filmen er et portræt af en sjæl i færd med at forsvinde. En kvindelig billedkonservator (Ellen Hillingsø) har gennem sine restaureringer af renæssancemalerier og sin fascination af renæssancemalerinden Sofonisba Anguissola været i kontakt med andre tider. Nu er hun alvorligt syg og befinder sig i den særlige tilstand, der ligger på grænsen mellem tid og rum, mellem liv og død. Hun er skiftevis nærværende og uklar. Sanselige intuitive indtryk og samtaler med hendes afdøde mand (Jens Jørn Spottag) blander sig med den sidste rest af forbindelse til den jordiske verden. Rejsen mod det ukendte giver plads til ny erkendelse og indsigt. Tid og rum smelter sammen i en ny bevidsthed. Filmen er en sanselig historie, hvor kærligheden og ømheden er i centrum. Måske ligger kvinden for døden, men kærligheden transcenderer døden, så den ikke længere er stor og truende, men bliver noget ømt og fortroligt. Undervejs møder man endvidere sygeplejerskerne (bl.a. Louise Mieritz), hendes far (Niels Barfoed), der sidder ved hendes side, og veninden (Bodil Jørgensen), der besøger hende.

I Biograferne:10 September 2004
VHS Leje:...
VHS Købe:...
DVD Leje:1 Marts 2005
DVD Købe:1 Marts 2005
Links:...

 

I rækken af kvindelige instruktører har Jytte Rex skabt sig en position som den visionære, den modige. Hun går aldrig den slagne vej, men har brugt sit liv og virke på at afsøge kunstens yderkroge. Det har ikke bragt hende i kontakt med det store mainstream publikum, men det har resulteret i værker, der udfordrer tilskueren og som rummer billeder man ikke har set før.

Nu er Jytte Rex’ nye spillefilm SILKEVEJEN klar til premiere, hendes første i tolv år. Den har været ventet med længsel, og den er blevet hendes hidtil mest radikale billedfortælling, samtidig med at den også har alle muligheder for at falde i et bredere publikums smag.

SILKEVEJEN er umiddelbart en smuk og lettilgængelig kærlighedshistorie, men som altid hos Jytte Rex er der mere på spil. Filmen er et portræt af en sjæl i færd med at forsvinde. En kvinde (Ellen Hillingsø) ligger på hospitalet, hun er billedkonservator og har gennem sine restaureringer af renæssancemalerier og sin fascination af renæssancemalerinden Sofonisba Anguissola været i kontakt med andre tider. Nu er hun alvorligt syg og befinder sig i den særlige tilstand, der ligger på grænsen mellem tid og rum, mellem liv og død. Hun er skiftevis nærværende og uklar. Sanselige intuitive indtryk og samtaler med hendes afdøde mand (Jens Jørn Spottag) blander sig med den sidste rest af forbindelse til den jordiske verden. Rejsen mod det ukendte giver plads til ny erkendelse og indsigt. Tid og rum smelter sammen i en ny bevidsthed.

Det er en smuk og sanselig historie, hvor kærligheden og ømheden er i centrum. Måske ligger kvinden for døden, men kærligheden transcenderer døden, så den ikke længere er stor og truende, men bliver noget ømt og fortroligt.

SILKEVEJEN sprænger biograffilmens traditionelle rammer og rummer også elementer af teater, billedkunst, musik, dans, fotografi og litteratur. Vi indvies i Sofonisba Anguissolas renæssancekunst, musikken spænder fra Händel til Arvo Pärt og Kronos-kvartetten, Sheila de Val optræder som danser, og via hovedpersonens far (Niels Barfoed) får vi kontakt til nogle af litteraturens hovedværker, som han læser op af ved hendes sygeseng.

 


Foto: Rosemaria Rex.

 

INSTRUKTØREN FORTÆLLER

Jytte Rex udtaler om sin film: ”En kvinde befinder sig i en tusmørkezone, hvor lys og mørke afdækker tvetydige billeder, som eksponerer noget hemmelighedsfuldt bag den sensuelle kærlighed -eller bag sorgen over tab. Filmen er som en gennemskinnelig membran af sansninger. Dens billeder er farvet af forventning om nye døre til andre verdener -men også af livets store aftenskygge. ”Jeg drømte, jeg var død”, lyder hendes sidste replik. ”Men hvornår holder tankerne op?”

Jytte Rex om den lange vej til den endelige film: ”Jeg begyndte på manuskriptet for snart 12 år siden, men det viste sig at være umuligt at finde støtte til en realisering af filmen. I den mellemliggende periode har jeg så brugt den manuskriptstøtte, som blev tildelt projektet af forskellige konsulenter, til at optage brudstykker til den endelige film - den film der forhåbentlig en dag ville kunne realiseres. Billeder, som jeg fra den allerførste idé vidste, skulle med i filmen var for eksempel malerier af renæssancemaleren Sofonisba Anguissola. For snart ti år siden præsenterede det kunsthistoriske museum i Wien det første omfattende udvalg af hendes malerier indsamlet fra hele verden, og en del af manuskriptstøtten blev filmet op ved denne enestående lejlighed. Ellers ville det ikke have været muligt at holde filmens meget stramme budget.

Efter at Silkevejen forgæves var søgt finansieret af adskillige produktionsselskaber lykkedes det først da Barok og Thura Film A/S indgik samarbejde om at finansiere og producere filmen. Filmen har fået 3,5 mill. kr. i støtte fra Filminstituttet og Danmarks Radio er gået ind med 500.000 kr. Den resterende risiko-kapital kommer fra Barok og Thura Film A/S, lige som jeg også selv har måttet skyde en del af min løn ind i produktionen. Det betyder, at filmen er lavet for under 5 millioner kroner, altså ca. det halve af, hvad der regnes for absolut nødvendigt for at kunne realisere en spillefilm! Det er selvfølgelig vanskelige økonomiske og praktiske vilkår at arbejde under. Det har været en lang og besværlig vej at få filmen sat i gang, til gengæld er det en stor glæde, at filmen nu endelig er her”.

 


Foto: Rosemaria Rex.

 

MEDVIRKENDE

Billedkonservator...Ellen Hillingsø
Thomas, hendes mand...Jens Jørn Spottag
Hendes far...Niels Barfoed
Kollega...Bodil Jørgensen
Sygeplejerske...Bodil Lassen
Sygeplejerelev...Louise Mieritz
Danser...Sheila de Val

 

til toppen af siden