![]() Broderskabets rejse nærmer sig afslutningen. Saurons styrker har belejret Minas Tirith, Gondors hovedstad, i bestræbelsen på at udslette menneskeracen. Det før så store kongedømme har aldrig været i større bekneb for en konge. Men kan Aragorn leve op til sit navn og blive det, han er født til? Det sidste store slag nærmer sig, og de mørke styrker rykker tættere og tættere på. Gandalf kæmper en brav kamp for at holde sammen på Gondors nedbrudte hær. Han får hjælp af Rohans konge Théoden, som gør sine styrker klar til den ultimative kamp. Men selv med opbydelsen af al deres mod og loyalitet er menneskenes styrker - hvor Eowyn og Merry er iblandt - ikke en reel trussel mod Saurons mægtige hær. Men trods udsigten til alvorlige tab begiver de gode styrker sig alligevel ud i deres livs kamp - med det ene mål for øje at distrahere Sauron, så Ringbæreren har mulighed for at fuldføre sin mission. Hele Midgårds videre skæbne afhænger af Frodo - den lille men tapre hobbit, som må foretage en farefuld rejse gennem fjendeland for at kaste Den ene Ring i de altfortærende flammer i Dommedagsbjerget. Jo nærmere Frodo kommer sit mål, jo tungere bliver hans byrde, så han må støtte sig mere og mere til sin gode ven Sam. Gollum - og Ringen selv - vil sætte Frodos loyalitet på en hård prøve ... og hans medmenneskelighed... Ringenes Herre - Kongen vender tilbage er sidste del i det mægtige epos, og det afdækker, hvordan selv den mindste person kan være med til forandre verden ved at udvise mod, engagement og beslutsomhed. Med udgivelsen af Ringenes Herre - Kongen vender tilbage reflekterer Robert Shay og Michael Lynne fra New Line Cinema over Peter Jacksons store præstation. ”Normalt laver man ikke film på denne måde – med tre optagelser på en gang – men vi havde stor tiltro til Peter, og vi blev absolut ikke skuffede. Peter har skabt tre helt ekstraordinære film”, forklarer Shay. Lynne supplerer: ”Vi var sikre nok på Peters evner – og på at folk er interesserede i Tolkiens historier, så selvfølgelig var det en risiko at lave disse film – men det har været det hele værd”. De slutter: ”Mange af skuespillerne har leveret noget af det ypperste i deres karriere i netop disse film, hvilket blandt andet kan skyldes det gode sammenhold, der har været under indspilningen. Peter Jackson har bevist, at han i stor grad står på skuespillernes side”.
Loyalitet, skæbne og håb – kernen i Kongen vender tilbage Ringenes Herre: Kongen vender tilbage afdækker selve kernen i Tolkiens trilogi. Peter Jackson forklarer: ”Alle de historier og skæbner, som vi har fulgt i de øvrige film, fører til denne film. Ingen af figurerne kommer ud af denne historie uforandret. De vil aldrig blive de samme igen. Kongen vender tilbage er den mest følelsesladede af de tre film”. Producent Barry M. Osborne slutter: “Publikum har gennem de øvrige film opbygget et følelsesmæssigt forhold til hver og en af de forskellige karakterer, og spørgsmålet er, om det vil lykkes for dem, eller det hele vil ende med en stor tragedie. Jeg tror, publikum både vil grine og græde”. Den uvillige konge
Med et ambivalent forhold til sine forfædre, der faldt i unåde i deres søgen efter magt, tumler Aragorn med tvivlen om, han virkelig er den sande leder. ”Han er arving til tronen – den eneste rigtige i hele Minas Tirith, men han er usikker på sine evner til at lede hele folket”, forklarer Jackson. Han slutter: ”Aragorn er nødt til at stole på, at hans folk er ædle mennesker”. Viggo Mortensen karakteriserer Aragorn som den fortabte leder, hvis identitet har været hemmeligholdt - både overfor ham selv og for sine omgivelser. Mortensen forklarer: ”Aragorn er en type som Kong Arthur eller Moses, der bliver opfostret langt hjemmefra. Han lærer først sin sande identitet at kende, når han er parat til det og det store ansvar, der hviler på hans skuldre. Aragorn, som blev opfostret i Kløvedal og undervist af Elrond, må færdiggøre en opgave, der vil få ham til at forstå Midgårds komplekse og tragiske historie - og dermed sikre en lys fremtid for alle landets beboere”. Men for Aragorn repræsenterer tronen et magtbegær, der endte med at udslette hans forfædre. En magt, der også vil ændre ham. Men på rejsen finder Aragorn ud af, at hans kald slet ikke er selve magten. Medforfatter Phillippa Boyens forklarer: ”Mange vil dø i slaget, og Aragorn beslutter, at hvis det er op til ham at ændre historien - så gør han det. Hans motiver er ædle, hvilket er en af grundene til, at han ikke drages af Ringen. Han tager ikke magten for magtens skyld”. Med Saurons styrker, der nærmer sig, følger også forståelsen af, at døden rykker tættere på. Aragorn må derfor konfronteres med de personer, som forrådte hans forfædre i Skyggernes Rige. Han risikerer aldrig at vende tilbage - men han går derind alligevel for at redde dem, han elsker. Mortensen forklarer: ”For mig omhandler historien konfrontationen med døden og konsekvenserne ved døden for dem, vi elsker. Det er grunden til, at historien også kan få tag i det moderne publikum”. Gandalf, som sender Broderskabet af sted og Frodo ind i Mordor, må også reflektere over sin rolle i den videre historie. Han må nu også tage aktivt del i slaget og kæmpe for de værdier, som han tror på. Boyens forklarer: ”Han satte historien i gang - og nu må han tage ansvaret for sine handlinger. Det har været en stor satsning for ham - og det er også forbundet med en stor risiko. Nærværet af det gode og det onde
De mest oplyste personer i Midgård - såsom Gandalf og Galadriel - er klar over, at nærværet i det gode og det onde findes i alle personer. De er derfor ikke villige til blot at røre Ringen. Kraften i Ringen har forvandlet Gollum - og truer med at udslette Frodo. ”Gollum er den mørke side af menneskeligheden”, forklarer Andy Serkis, der spiller Gollum. Serkis fortsætter: ”Men jeg forsøgte at anskue Gollum udfra en objektiv synsvinkel - og ikke som et snøftende, ondt væsen. Vi kan alle dæmonisere en person og tillægge vedkommende dårlige sider, men hvis vi ikke forsøger at forstå vedkommende, er der ikke meget håb”. Frodos trofaste ven på hele rejsen er Sam. ”Frodo og Sam er berørt at rejsen på forskellig vis, men de bliver sammen for at kunne stå igennem”, forklarer Jackson. Han fortsætter: ”Frodo er Ringbæreren. Han er den eneste, som kan bære Ringen, selvom hvert skridt mod Dommedagsbjerget bliver tungere og tungere, men Sam bliver ved hans side - lige meget hvad”. Usandsynlige helte
Eowyns sjæleven og rejsefælle i slaget er Merry, som også bliver draget af krigen. ”At se krigen fra hans synsvinkel er yderst skræmmende”, fortæller Monaghan. Han fortsætter: ”At se Merry i den situation - dækket i blod, sved og tårer midt på slagmarken er traumatisk - men Merry vil kæmpe for at redde sine venner og sit elskede Herred”. På et kritisk tidspunkt i krigen, hjælper Eowyn og Merrys mod og loyalitet med til at vende slagets gang. Fædre og sønner
Aragorn modsætter sig også sin plejefar Elronds ønske om at holde sig fra Arwen. Denne konflikt medfører, at Aragorn rejser til Skyggernes Rige, og Elrond må da lave Kongernes Sværd og give Aragorn sin velsignelse til at bruge det. Og Gandalf, som er faderskikkelsen for hele Broderskabet, sender sin mest skrøbelige ”søn” Frodo af sted på den hårdeste opgave - at tilintetgøre Ringen i Dommedagsbjerget. Alligevel kan han ikke stå ved Frodos side, da denne har mest brug for det. Men måske er forholdet mellem Denethor (John Noble) og hans to sønner, Boromir (Sean Bean) og Faramir (David Wenham), det mest iøjnefaldende og sørgelige. Denethor, som vogter over Gondor, inden den retmæssige konge kommer, er ansvarlig for sin elskede søn Boromirs død, og han er af den opfattelse, at Faramir har svigtet ham, da han ikke tog Ringen, da han havde chancen. ”Boromir var Denethors øjesten, da han var Denethors tro kopi”, forklarer Noble. Han fortsætter: ”Han var en stærk kriger og den fødte leder, hvorimod Faramir er mere indadvendt og akademisk – som Gandalf. Boromirs død var ubærlig for Denethor. Det var, som han selv blev dræbt”. Tynget af skyldfølelse og galskab sender Denethor Faramir ud i et slag, som han ikke kan vinde - at lede sine tropper mod orkerne i byen Osgiliath. Faramir indvilliger. ”Faramir er meget handlingsorienteret og ikke spor politisk”, forklarer Wenham. Han fortsætter: ”Hans far stoler ikke på ham. Denethor har sat Faramir i en situation, der ikke umiddelbart passer til ham. Han er tvunget til at lede en stor gruppe mænd i et yderst svært slag. Alligevel elsker og stoler han på sin far - og rider i døden for at vinde hans accept. Han finder ud af, at det er håbløst at ride ind i Osgiliath - men vil give sit liv for at redde Gondor og Midgård. ”Det er en tosset handling”, kommenterer Boyens, ”men selve handlingen er enormt modig. Det er virkelig gribende at se denne unge kriger være parat til at gå i døden for at vinde sin fars kærlighed”. Broderskabets menneskelighed, accept og tolerance
”For mig står denne film for de positive aspekter i livet”, forklarer cheffotograf Andrew Lesnie. Han fortsætter: ”Det handler ikke nødvendigvis om en religion eller filosofi, men at du som menneske skal acceptere, at der er forskelle i verden - og du skal være indforstået med at acceptere disse forskelle. Hvis tilstrækkelig mange mennesker kunne have denne indstilling, ville man kunne forandre den videre udvikling hos mennesker. Og det er jo netop, hvad vores lille gruppe i filmen gør”. Håb og harmoni
Under udarbejdelsen af manuskriptet blev forfatterne Boyens, Jackson og Fran Walsh konstant mindet om disse universelle sandheder. ”Disse temaer er meget tæt relateret med vores dagligdag”, forklarer Boyens, ”hvad er kærlighed, hvad sker der, når vi dør, hvordan tager man afsked med et menneske, man elsker? Alle disse temaer er skrevet ind i historien af Tolkien. Den evige kamp mellem det gode og det onde er også skrevet ind i historien, som da Sam kigger op i den mørke himmel over Mordor og ser en stjerne”. ”Det er en speciel tid Gandalf og de øvrige går igennem”, forklarer Ian McKellen, ”og de tumler alle med spørgsmålet om, de kan overleve, og om de kan leve op til deres ansvar. En tidsløs historie, som stadig er gældende
Christopher Lee, som spiller Saruman, tilføjer, at geniale mænd, som bliver ondsindede - ligesom Saruman - altid vil kræve, at deres modstykke går imod dem. ”Tolkien placerer Gandalf overfor Saruman - to sider af samme mønt”, siger Lee, ”her har du den univeriselle konflikt mellem det gode og det onde. Og det har relevans for ethvert publikum, for vi har alle hørt om sådanne mennesker og konflikter”. ”Jeg tror, Ringenes Herre vil bestå altid, fordi den er sandfærdig”, tilføjer producenten Mark Ordesky, ”og fordi den berører emner, som er eviggyldige. Det er lige meget hvilken generation og hvilken aldersgruppe, som ser filmen. Filmen vil altid have noget relevant at give til det pågældende publikum”. Igennem århundreder har mytologien tiltrukket mennesker. Og de universelle sandheder, der er inkorporeret i disse sagn, er velkendte. Viggo Mortensen forklarer: ”Myter er ligesom religion død, hvis man ikke fornyr og opfrisker dem. Jeg tror, at Tolkien tog en række elementer fra de keltiske sagaer og sagn, som jeg elsker, og omskrev dem til sin generation. Det er nøjagtig, hvad Peter Jackson gør for os i dag”.
Giv Frodo en chance - Historien om Kongen vender tilbage I de sidste scener af Ringenes Herre: De to Tårne er slaget ved Helms Kløft slut - men slaget om Midgård er lige begyndt. ”Helms Kløft var kun et lille slag”, fortæller Peter Jackson, ”dette er det ultimative slag, hvor fremtiden bliver afgjort. Vil Sauron eller menneskeheden overleve?” Broderskabet er stadig delt med Aragorn (Viggo Mortensen), Legolas (Orlando Bloom) og Gimli (John Rhys-Davies) samlet hos Théoden i Rohan, mens Merry (Dominic Monaghan) og Pippin (Billy Boyd) er vidner til tilintetgørelsen af Sarumans tårn i Isengard under ledelse af enterne. Frodo (Elijah Wood) og Sam (Sean Astin) fortsætter stadig mod Dommedagsbjerget med Gollum (Andy Serkis) som deres utroværdige guide. Håbet kommer til Gondor
Det er første gang, Merry og Pippin har været adskilt, siden rejsen begyndte. ”De er to venner, som nærmest er en person”, fortæller Philippa Boyens, ”men selv da de bliver revet fra hinanden, forbliver de tro overfor hinanden, hvilket er symbolet på ægte venskab”. Gandalf og Pippin rider ind i Den hvide By på Skyggefaxe - hundredvis af trin op til Kongernes Hal, hvor Gondors hvide Træ er gået ud. Siden Aragorns forfædre faldt i unåde, er Minas Tirith nu under ledelse af Denethor. ”Ledelsen af Gondor er overdraget til Stewarderne, som skal tage vare på tronen”, forklarer Jackson, ”Denethor er den nuværende Steward. Han er under enormt pres, fordi Mordor har vokset sig stærk igen og truer med at udslette Gondor”. Denethor har tabt troen på, at menneskeheden kan overleve. ”Denethor er en tragisk figur - lidt ligesom Kong Lear”, forklarer Noble, ”han ved, han blot skal passe tronen, indtil den rigtige konge kommer. Denethors ædle sind og fornuft bliver sat på en hård prøve af hans frygt - og higen efter – Ringen, Aragorns hjemkomst, Boromirs død og den sårede Faramir. Denethors depression og paranoia får forfærdelige konsekvenser”. Tab og død i Rohan og Kløvedal
Arwen har hjemme i Kløvedal for længst besluttet at leve som dødelig med Aragorn frem for at leve for evigt med sin familie. ”Arwen opretholder håbet og troen på en fremtid med Aragorn”, forklarer Liv Tyler, ”hun vil hellere dø med håbet end leve for evigt uden sin elskede. Selv når mørket trækker sig sammen om hende, bevarer hun håbet”. ”Hendes evne til at overleve i denne verden begynder langsomt at forsvinde”, forklarer Jackson, ”hun bliver svagere og svagere, og det bliver et kapløb med tiden, om det lykkes Aragorn og Frodo at besejre Sauron og nå frem til hende, inden mørket opsluger hende”. For hendes far, Elrond, er hendes beslutning om at blive det samme som en dødsdom. ”Han må acceptere konsekvenserne af hendes dødsdom”, forklarer Weaving, ”Aragorn er et menneske, og hans datter er en elver. Hvis hun bliver sammen med ham, vil hun til sidst leve uden ham, da Aragorn vil dø”. Elrond kan ikke forblive neutral. Han smeder Andúril udfra resterne af hans forfader Isildurs sværd Narsil, som blev brugt til at hugge Ringen af den mørke fyrstes hånd. ”Resterne af Narsil har været i Kløvedal i tusindvis af år”, forklarer Weaving, ”Aragorn er nødt til at have dette sværd for at besejre Sauron. Elrond ansporer dermed også Aragorn til bestige tronen”. Aragorn, Legolas og Gimli i De dødes Sti
Som den retmæssige arving til tronen er Aragorn den eneste, som kan sætte ånderne fri og lade dem kæmpe med ham i Minas Tirith. Men han må først overvinde sin tvivlen på sig selv. ”Hvis du ikke er helt fokuseret, eller hvis dine hensigter ikke er reelle, vil det ikke lykkes for dig - selvom du er den rigtige konge”, forklarer Mortensen, ”Aragorns valg falder ikke i alles smag. Der er mange, som synes han forråder dem. Ingen har nogensinde redet derind - og overlevet. Han er en af deres bedste krigere, og de har aldrig været i større bekneb for krigere end nu”. Eowyn, Théodens viljefaste niece, kan ikke forstå Aragorn. ”Hun kan ikke forstå, han vil ride derind, fordi det er nærmest selvmord”, siger Otto, ”hvorfor ikke blive og kæmpe? Det er et stort tab for Rohans folk. Hun er sikker på, at Aragorn kan føre dem til sejr. Jeg tror også, hun holder fast i dette håb, fordi hun tror, der kan blive noget mellem bagefter, da hun er forelsket i ham. Da Aragorn tager af sted, mister Eowyn meget - det er den helt store fortvivlelse”. Gimli og Legolas insisterer på at følge Aragorn. Lige meget hvad, så viger de ikke fra hans side. ”Gimli har altid haft stor respekt for Aragorn”, forklarer John Rhys-Davies, ”og Gimli erfarer nu, at Aragorn er den retmæssige konge og store leder, som kan samle folket”. Disse tre krigere er blevet som brødre. ”De er gået fra at være mistroiske og paranoide til at være de tætteste venner, du kan forestille dig”, fortsætter Davies, ”ved slutningen er det åbenlyst, at de ville ofre sig for hinanden, hvis det skulle være nødvendigt”. Eowyn og Merry i Dunharrow
Forklædt som mand tager Eowyn Merry med sig. ”Man ser ikke rigtig krigen fra en hobbits synsvinkel, men Merry bliver en kriger”, forklarer Monaghan, ”han slår sig sammen med hæren og drager i krig”. De begiver sig ud i et slag, der langt overskygger slaget ved Helms Kløft - både i grusomhed og tab - slaget ved Pelennorsletten - lige udenfor Gondors hovedstad, Minas Tirith. ”Udover at vise slaget fra hobbits synsvinkel var Peter også interesseret i, at vi tilførte slaget en smule fortvivlelse”, forklarer Philippa Boyens. ”På en måde er vi hobbitter”, forklarer Jackson, ”de repræsenterer det uskyldige menneske, der ikke har nogen krigserfaring, og som pludselig befinder sig i brændpunktet”. Mod og ære ved Pelennorsletten
Gandalf kommanderer de forsvarende styrker til at affyre katapulter mod de fremmarcherende orker. Bueskytter fra Gondor lader en regn af pile skylle ned over fjenden. Men intet kan modstå fjendens frygtede rambuk, Grond. ”Det er kun et spørgsmål om tid, før byen falder”, forklarer Jackson, ”fjendens store rambukke kan smadre hele byen, så de forsvarende styrker må langsomt trække sig tilbage”. Nazgûls kaptajn, kaldet Den sorte Kaptajn, når frem til byen og konfronterer Gandalf. Men da det ser allermørkest ud, lyder krigshornene i det fjerne - Rohans ryttere er nået frem”. Slaget ved Pelennorsletten er resultatet af det, som Broderskabet også havde til opgave at sikre - at de to kongedømmer, Rohan og Gondor, ville stå sammen. ”Gandalf har det svært”, forklarer Jackson, ”han har ikke nok mænd og dermed ikke midler til at forsvare byen. Og så kommer Rohans Ryttere og ændrer slagets gang”. Selvom de er i undertal, angriber Théoden og hans styrker orkerne. ”Minas Tirith er slag, som skal vindes”, forklarer McKellen, ”det er livsvigtigt, at de ikke bukker under for Sauron. Ellers kan det betyde enden på Midgård”. Da fjendens styrker er ved at besejre selv Rohans Ryttere, benytter Eowyn og Pippin chancen til at gøre, hvad de kan for at hjælpe deres venner. Men da orkerne er ved at besejre resten af hæren, kæmper Gandalf for at skabe en vej til Dommedagsbjerget. ”Det hele drejer sig om at give Frodo en chance til at nå frem”, forklarer producent Mark Ordesky. Frodo, Sam og Gollum i Mordor
Han kan knapt gå og er næsten blind, så Frodo må nu udelukkende stole på Sams evner til at hjælpe ham. ”Der kommer et tidspunkt, hvor Frodo ikke kan gå, og Sam må bære ham”, forklarer Wood, ”Sam er i sandhed en helt - uden ham ville Frodo ikke være i stand til at gennemføre opgaven”. Ligesom de øvrige hobbitter afslører Sam, at han har skjulte kræfter i behold. ”Han er altid den, der bliver gjort grin med, men til slut er han den trofaste klippe, som Frodo kan stole på”, slutter producent Osborne. Frodos test og kongens tilbagekomst
Flere tusind fod over dem ligger Dommedagsbjerget, hvor Sauron lavede Ringen, og det er det eneste sted, hvor den kan tilintetgøres. Men da Frodo og Sam når toppen, må de kæmpe mod deres tredje rejsefælle - Gollum - der gør krav på sin ”dyrebare”. Det kræver umenneskelig styrke for Frodo at afslutte opgaven, men gudskelov har han Sam. ”De står sammen – lige meget hvad”, forklarer Wood, ”selvom de er små, og normalt aldrig ville blive pålagt et så stort ansvar, sætter deres gerning tingene i relief - at vi kan gøre alt, hvis vi beslutter os for det”. Men til hvilken pris vinder det gode, spørger Jackson. ”Hvem skal lide, hvad tabes og hvilke afsavn må vores elskede figurer gå igennem?”
|