 |
Pans Labyrint
(EL LABERINTO DEL FAUNO) Med Ivana Baquero, Sergi López, Maribel Verdú.
Feer, falangister og fantasifostre-'Pans labyrint' rummer det hele og lidt til. Guillermo del Toros (Blade2, Hellboy)
ferme blend af fantasi og virkelighed går ikke kun i clinch med 1930'ernes borgerkrig i Spanien, men byder også på
filmpoesi af en anden verden. Og monstre, som bebor en gammel tilgroet labyrint og påstår at kende unge Ofélias sande
identitet. Hun er i virkeligheden prinsesse, og faunen Pan tilbyder hende at vende tilbage til underverdenen for at regere
over hendes fars magiske rige. Men først skal hun gennemføre tre prøver inden fuldmåne. Samt undvige Franco-generalen med
det morderiske mundtøj og morderiske tilbøjeligheder. Og således løber fantasi og virkelighed sammen i en film, som er en
både visuel og fortællemæssig tour-deforce og dygtigt blander fantasy, storladent drama og nervepirrende uhygge til en
uimodståelig og overrumplende cocktail. |