 |
Olsen Banden Deruda'
Med Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Poul Bundgaard, Kirsten Walther, Claus Ryskjær.
Egons traditionelle modtagelseskomité ved Vridsløse er denne gang suppleret med Georg (Claus Ryskjær). Han er en moderne
tyv med tjek på elektronik og EDB, men på bundlinien er det de gamle røver-dyder, der virker. Olsen Banden opdager, at en
korrupt bagmand, Holm-Hansen, vil videresælge EF’s smørpukkel til Rusland, efter at have købt den med sorte penge. Pengene
er deponeret og sendt til hvidvask i den stort set uindtagelige danske afdeling af Verdensbanken. Lige en sag for
trekløveret, der dog generes ikke så lidt af Yvonnes bestræbelser på at tage kørekort og Kjelds forøgede deltagelse i
pasning af hjemmet. Kriminalassistent Jensen (Axel Strøbye) og hans assistent (Dick Kaysø) sørger ufrivilligt for, at Olsen
Banden får arbejdsro. |