Olsen Bandens Sidste Bedrifter

Med Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Poul Bundgaard, Kirsten Walther, Jes Holtsø.

Olsen Banden er atter i krise. Yvonne forplumrer godt og grundigt et kup hos en grise-fest-arrangør, og Egon må igen en tur til Vridsløse. Da han kommer ud, overser han den sædvanlige modtagelseskomité og kører i stedet væk sammen med bagmanden Holm-Hansen. Han er hyret til et bræk i Schweiz, men opdager for sent at han er gået i en fælde. Hævnen skal tages, og da Kjeld og Bennys karriere som selvstændige tyveknægte er på nulpunktet, samles banden om at gribe ind i Holm-Hansens handel med de kostbare Bedford-diamanter og score kassen. Yvonne driver Egon til vanvid, så han går i barndom. Og som om det ikke var nok, må han også en tur i kanalen, iført Bøffens cementsko. Alligevel oplever Olsen Banden hævnens kortvarige sødme.

I Biograferne:4 Oktober 1974
DVD Leje:...
DVD Købe:17 September 2003
Blu-Ray:12 Oktober 2010
Links:...