No Country For Old Men

Med Tommy Lee Jones, Javier Bardem, Josh Brolin, Woody Harrelson, Kelly Macdonald.

Llewellyn Moss er normalt en retskaffen mand, men en kuffert fuld af millioner af dollars er for stor en fristelse. Især fordi han tager den fra en død mand – et af ofrene for et voldsomt opgør mellem narkosmuglere. Men selvfølgelig gætter bagmændene, at en eller anden har taget pengene, og de sætter den psykopatiske revolvermand Anton Chigurh til at finde tyven og gøre en ende på ham. Imidlertid er Chigurhs metoder ikke ligefrem diskrete, og hurtigt kan Sherif Bell følge et spor af lig gennem det afsvedne landskab i Texas. Snart blander yderligere en håndfuld lykkeriddere og lejemordere sig i jagten på Moss og millionerne, og Bell håber desperat på, at han er i stand til at finde ham i live, inden den ene eller den anden af gangsternes håndlangere får fat i ham... Det er brødrene Joel og Ethan Coen, der her filmatiserer Cormac McCarthys roste om end brutale roman, ”No Country for Old Men – Ikke noget land for gamle mænd”, om mænd, der forsøger at leve efter en vis æreskodeks, men kommer til kort over for nye tider. Tommy Lee Jones er den stoiske Sherif Bell, Josh Brolin den jagede Moss og Javier Bardem er den isnende kolde dræber Chigurh.

I Biograferne:7 Marts 2008
DVD Leje:1 Juli 2008
DVD Købe:1 Juli 2008
Links: Køb filmen hos MovieZoo.dk