 |
Michael Clayton
Med George Clooney, Tom Wilkinson, Tilda Swinton, Sydney Pollack.
Michael Clayton (George Clooney) er en in-house "fixer" hos Kenner, Bach & Ledeen - et af de største advokatfirmaer i New York. Med en fortid som
offentlig anklager har Clayton uden problemer klaret firmaets mere beskidte sager lige fra kompromitterende historier i dagspressen til korrupte
politikere. Men han er udbrændt og træt af jobbet. En skilsmisse, et fejlslagent forretningseventyr og stigende gæld betyder imidlertid, at Clayton er
bundet til firmaet. Karen Crowders (Tilda Swinton) karriere tegner derimod lys. Som nyudnævnt direktør hos U/North, der fremstiller kemiske
landbrugsprodukter, er hun ved hjælp af Kenner, Bach & Ledeens mest geniale advokat, Arthur Edens (Tom Wilkinson), ved at indgå et særdeles
fordelagtigt forlig i en sag, som ellers kunne have ødelagt hendes firma og fremtid. Men sagen tager en brat udvikling, da et skadeligt dokument dukker
op. Edens får moralske skrupler og forsøger efterfølgende at sabotere sagen ved at lække de følsomme oplysninger. I al hast bliver Clayton tilkaldt for
at redde situationen. Med Edens står han foran den største udfordring i sin karriere ... og i sit liv! |