 |
The Good, The Bad, The Weird
(JOHEUNNOM NABBEUNNOM ISANGHANNOM) Med Kang-ho Song, Byung-hun Lee, Woo-sung Jung.
Skaberen af skrækfilmmesterværket A Tale of Two Sisters er tilbage med en storladet kulturel crossover, der er en hyldest til Sergio Leones western
henlagt til det myteomspundne Manchuriet! Song Kang-ho (The Host) spiller en bandit, der tilfældigt kommer i besiddelse af et skattekort. Regionens mest
berygtede gangster anmodes om at skaffe det tilbage, men hvad han ikke ved er, at han selv har en dusørjæger i hælene. Snart ved hele Manchuriets
underverden, at det værdifulde kort er tilgængeligt, og det varer ikke længe, inden hæren bliver inddraget i jagten! Filmen har vundet både Asian Film
Awards og i Sitges i Spanien. |