 |
(500) Days Of Summer
Med Joseph Gordon-Levitt, Zooey Deschanel, Geoffrey Arend, Chloe Moretz.
“Dette er en historie om dreng møder pige,” begynder den ironisk analyserende fortæller sin beretning i 500 DAYS OF SUMMER – for der er ikke tale om
500 dages sommer, men 500 dages kærlighedsaffære med en pige, der hedder Summer. Fra dette udgangspunkt hvirvles vi med ind i filmens hæsblæsende,
vittige, virkelighedsnære og originale dissekering af en ung mands hektiske og uforudsigelige, halvandet år lange stormkur. Tom tror på den store
kærlighed, der opstår ved første blik og rammer en som lynet, alt ændrende og kosmisk skæbnebestemt. Det gør pigen Summer overhovedet ikke. Men det
hindrer ikke Tom i at lægge an på hende, igen og igen, som en moderne Don Quixote, med hele sit hjertes kraft og mod. Pludselig er Tom hjælpeløst
forelsket – ikke kun i en underskøn, vittig, intelligent kvinde, men i selve ideen om Summer, selve ideen om en kærlighed, der er så stærk, at den sender
chokbølger gennem hjertet og får verden til at gå i stå. |