 |
City Of God
(CIDADE DE DEUS) Med Matheus Nachtergaele, Alexandre Rodrigues, Leandro Firmino da Hora.
I Rio de Janeiros berygtede slumkvarter ´City of God´ er uddannelse, job og en tryg tilværelse en håbløs drøm. Vejen til
respekt og penge går gennem skydevåben, vold, mord og narkohandel. Børnene begynder allerede som 8-9 årige som udkigsposter,
mens deres ældre venner begår kup. Verden vender det blinde øje til og politiet dukker kun op for at indkassere deres
bestikkelsespenge. I dette brutale miljø vokser børnegangsterne op til unge mænd - iskolde, dødsensfarlige gadekrigere.
Tilbage står to bander. De har likvideret alle rivaler og kæmpet sig vej til toppen og deler nu byen mellem sig. Men i deres
macho-fikserede verden er der kun plads til én sejrherre. Blodbadet er uundgåeligt... |