 |
Applaus
Med Paprika Steen, Michael Falch, Sara-Marie Maltha, Uffe Rørbæk Madsen.
Da den feterede, men ikke længere helt unge skuespillerinde, Thea Barfoed (Paprika Steen), vender tilbage fra et afvænningsophold, bliver hun stillet
over for en række af livets største udfordringer. I sit professionelle liv genfinder hun hurtigt sin vante rolle og selvsikkert lever hun sig aften efter
aften med stor succes ind i rollen som Martha i den krævende opsætning af Hvem er bange for Virginia Wolf; en stor og udfordrende rolle, der hver aften
udløser en overvældende applaus til Thea. Men efter tæppefald forsvinder teatrets og fiktionens magi, når hun indhentes af virkelighedens og fortidens
syndere. For under sin nedtur blev hun skilt og mistede samtidigt forældreretten til sine to små drenge. Et afkald og et tab som hun nu vil råde bod på;
de skal igen være en del af hendes liv. Hendes eksmand, Christian (Michael Falch), lader sig indledningsvis overtale af hendes stærkt manipulerende, men
trods alt charmerende personlighed og lader hende se drengene på korte besøg. Men rollen som ’besøgsmor’ rækker ikke, Thea vil have mere. Hun ved, at hun
alene skal bevise - både over for sine omgivelser og sig selv - at hun er i stand til at forvalte sit nye liv på en voksen og fornuftig måde. At finde
sin rolle som kvinde, mor, elskerinde og ekshustru er nemmere på scenen end i virkeligheden. Thea mærker presset og snart indhentes hun af sin fortid og
tidens syndere. |