 |
Arthur Og Minimoyserne
(ARTHUR ET LES MINIMOYS) Animation.
Luc Besson har instrueret denne historisk set dyreste europæiske, animerede spillefilm med et budget på $85 millioner. 'Arthur og Minimoyserne' er
et ambitøst og fortryllende animationseventyr baseret på den populære børnebogserie skrevet af Besson selv. Han udgav den første bog i serien i 2002 og
alene i Frankrig har salgstallet oversteget 1.000.000 eksemplarer. Der er i alt skrevet fire bøger i serien, hvor dette er filmatiseringen af den
første udgivelse. Filmen udsendes i engelsk version med stemmer af bl.a. David Bowie, Madonna og Snoop Dogg, og i dansk version med stemmer af bl.a.
Mick Øgendahl, David Owe og Pernille Vallentin Brandt. Hovedpersonen, den 10-årige Arthur (Freddie Highmoore), bliver i sin sommerferie passet af sin
bedstemor ude på landet. I sin afdøde bedstefars bibliotek finder Arthur notater om en opdagelsesrejse til Afrika. Her finder han beskrivelser om de 2
mm høje væsener Minimoyserne, som lever i perfekt harmoni med naturen. I mellemtiden er bedstemorens hus truet af nedrivning, og for at redde huset
søger Arthur efter en ukendt rubin-skat som hans bedstefar angiveligt skulle have bragt hjem fra Afrika. Men ved magiske tilfældigheder ender Arthur
selv i Minimoysernes verden, hvor han møder den smukke prinsesse Selina og hendes bror Betameche. Sammen drager de ud på et forunderligt eventyr i
Minimoysernes fortryllende verden. På tre dage skal Arthur finde skatten, bekæmpe en invaderende mosquito-hær og overvinde en ond troldmand, men Arthur
vil opdage, at selv de mindste helte kan gøre den største forskel. |